Sport og ømhed

De fleste af os dyrker en eller anden form for sport. Det kan være, at vi løber, cykler eller spiller fodbold. Måske er det håndbold. Uanset hvilken form for sport, vi dyrker, så har vi på et eller andet tidspunkt været lidt for entusiastiske. Og det har ført til smerter. Vi har måske fået krampe under svømningen. Måske var der en fiberspænding i armen efter en hektisk tennismatch med din partner. Små <sportsskader> har vi alle oplevet. Det er helt normalt, at det sker. Men det er faktisk ikke så godt, fordi vi kan komme til at bygge mere permanente skader op, som ikke er relateret til sportsaktiviteterne, men som opstår, fordi vi har svækket vores muskler på bestemte punkter i vores krop. Derfor bør vi faktisk passe på, når vi udøver sport.

Pas på entusiasmen

I denne sammenhæng vil det sige, at vi ikke må blive for entusiastiske. Og hvorfor dræber jeg din entusiasme lige nu? Det gør jeg, fordi du skal kunne nyde din sport i lang tid. Og hvordan undgår du entusiasmen? Det kan du ikke – og det skal du heller ikke. Men der er nogle hjælpemidler og strategier, som kan hjælpe dig til at eliminere sportsskaderne. Og når du bruger disse redskaber – og forstår, hvorfor du eventuelt skal bruge dem – så bliver du entusiastisk omkring din sport igen. Det lover jeg dig.

Det er nemlig hjælpemidler, der hjælper dig til hurtigere restitution, så du kan komme tilbage til træningen igen. Restitution af din krop er nødvendig, hvis du vil være god til din sport, og den tager tid. Musklerne har ikke været fuldt forberedt på belastningen, og efter hård træning opstår mikro-rivninger i muskelfibrerne – dette udløser en naturlig inflammatorisk respons, der får musklerne til at føles ømme. Det kan være meget svært at væbne sig med tilstrækkelig tålmodighed, så kroppen kan restituere sig naturligt og effektivt. En sportsskade opstår nemlig sjældent på grund af et uheld. Den opstår, fordi din krop – musklerne – er træt, fordi de ikke har haft tilstrækkelig tid til at komme sig over den foregående belastning. Musklerne er ikke klar til, at du belaster dem med ekstra træning igen og igen. Er du med? Kan du følge mig?

Hvad er det så for nogle hjælpemidler jeg taler om, der kan få dig tilbage til træningen igen?

Recovery Boots og kompressionsredskaber

Et af de vigtigste er det, der bliver kaldt for Recovery Boots. Det er sådan et par stofstøvler, du kan trække på benene efter træningen. De indeholder små kamre med elektroniske apparater, der giver dine ben en form for pneumatisk massage – det vil sige, de pumper systematisk rundt omkring benlemmerne. Med denne form for massage og kompression fremmer du restitueringen af de ømme benmuskler. Recovery Boots kan indstilles, så du får en lettere eller dybere kompression. Systemet hjælper til at reducere væskeansamling i muskulaturen efter intensiv belastning, hvilket accelererer den naturlige helingsproces.

Et lignende koncept gælder for et <infrarødt saunatæppe>. Sådan et tæppe er nærmest en sovepose, som du kan vikle hele din krop ind i. Via elektronik og individuel temperaturindstilling kan tæppet varme din krop op, så du får en forøget blodcirkulation – hvilket støtter restitutionen. Din krop skabes sin egen helingsmekanisme, og disse værktøjer giver den bedre betingelser til at arbejde.

Når muskler låser sig fast

Har du nogensinde prøvet at have rigtigt ondt i overlåret – sådan lige på det sted, hvor du ofte støtter kroppen ved at sætte albuen på låret? Det kan faktisk være meget smertefuldt. Hvis du ofte får sådan en smerte, er det oftest lige efter du har overstået træningen nede i fitnesscenteret. Du sætter dig derfor på en af bænkene og masserer låret for blot at lindre den værste smerte. Der går da heller ikke mange minutter, så kan du godt klare lige at få skiftet tøjet og komme videre i dagens program. Men når du så er kommet ud i kulden, vender smerten tilbage. Du halter afsted og skal nå det hele inden dagens afslutning. Og når du endelig er hjemme, smider du dig på sofaen og lader benene strække sig. Du kan godt mærke dit overlår, og du er måske lidt bekymret og tænker, at det måske er en fibersprængning.

Det er det nok ikke. Men det kan være en forstrækning af musklen, der sidder derinde i låret. Det kan også være, at det bare er en enkelt muskel, der simpelthen er gået i strejke. Den har låst sig fast og vil ikke samarbejde med de andre muskler i låret. Derfor gør det ondt på dig. Sådan en fastlåst muskel kan være rigtig stædig. Og hvis du ikke overtaler den blidt til at vende tilbage til sit team inde i låret, ja så kan det blive en lang periode for dig, hvor du har smerter i låret.

Massagepistolen som supplement

Kan du gøre noget for at overtale den stædige muskel til at samarbejde igen? Ja, det kan du. En <massagepistol til ømme muskler> kan være nyttig her – dog er det vigtigt at forstå, hvad den faktisk gør. Massagepistolen fungerer bedst til at forbedre kortvarig fleksibilitet og reducere fornemmelsen af muskulær spænding. Du skal sørge for, at pistolens hoved kan rettes præcist imod det punkt, hvor du mærker den fastlåste muskel. Du har sikkert set andre nede i fitnesscenteret bruge en massagepistol på den måde – de målretter simpelthen behandlingen mod præcist det område, hvor de har brug for det.

Her skal du være opmærksom på det vigtigste: De bruger oftest massagepistolen inden de går til selve træningen. Det vil sige, at de bruger den til opvarmning af musklerne – og det er noget, du skal huske: Hvis du snyder eller undlader opvarmning af din krops muskler, så kan du ikke undgå sportsskader. Og dem vil du helst undgå. Tro mig. Det kan tage ret lang tid at komme sig over en sportsskade – især hvis vi taler om en alvorlig fibersprængning eller en såret sene, som kan tage flere måneder at hele. Hvis du ikke har noget imod det, så bliv ved med at træne uansvarligt. Men hvis du vil undgå sportsskader, så sørg for ordentlig opvarmning. Der er ikke et eneste menneske, der siger, at du ikke må bruge nogle af de hjælpemidler, der står til rådighed for os i dag – såsom massagepistoler og kompressionsudstyr. De virker bedst som supplement til smart træning og tilstrækkelig restitution, ikke som erstatning for det fundamentale arbejde med at lytte til din krop.