Du spørger mig: ”Hvad er velfærdsteknologi?” Det er et rigtigt godt spørgsmål, som kan være svært at besvare helt korrekt. Når ordet ’velfærdsteknologi’ er med i samtalen, så tænker vi ofte på en række produkter eller hjælpemidler, som kan hjælpe mennesker, der har nogle vanskeligheder i deres dagligdag. Fx sådan noget som at huske at tage medicin – eller at få motion. Men lad mig forsøge at besvare dit spørgsmål, så du i det mindste forstår, hvordan jeg tolker ’velfærdsteknologi’.
Hjælpemidler i dagligdagen
Vi taler om hjælpemidler, som bevirker at mennesker med vanskeligheder i deres dagligdag, kan komme igennem den, på en nem måde – uden at volde andre mennesker besvær. Velfærdsteknologiske hjælpemidler omfatter alt – lige fra en lille, simpel sæbedispenser til store plejesenge, som kan hejses og vippes – lodret og vandret.
Men oftest, så anvendes termen ’velfærdsteknologi’ i sammenhæng med produkter, som henvender sig til mennesker, der lider af en mental sygdom. Det kan være ADHD eller demens. Der er nemlig nogle fællestræk imellem mennesker, der lider af disse to sygdomme: De kan blive meget urolige.
Særlige produkter
Nogle af de hjælpemidler, som adresserer uro bliver ofte betegnet som velfærdsteknologiske produkter – og de er bestemt ikke lige så dyre, som en plejeseng er. Vi taler fx om en robotkat, som et uroligt menneske kan sidde og kæle for – og dermed falde til ro. Og nej, robotkatten skal ikke fodres – derfor er det en god gave at give et menneske, der måske lider af demens eller Parkinson.
Du har måske allerede set, at den slags robotter er populære. For rigtigt mange år siden kom den første robotkat på markedet. Den blev lanceret som et stykke legetøj – for større børn – og der udviklede sig faktisk en kult omkring legetøjet. Meget hurtigt blev det dog glemt igen.
Fra legetøj til terapeutisk effekt
Men der var nogle mennesker, der så, at legetøjet faktisk havde en beroligende effekt på nervøse mennesker. Så de udviklede katten til det, som vi kender som en robotkat i dag. I dag anses fx en robotkat for at være et velfærdsteknologisk hjælpemiddel. Det anses ikke for at være et stykke legetøj. Men når vi taler om velfærdsteknologi og hvad det er, så taler vi ikke kun om robotkatte eller -hunde. Vi taler også om hjælpemidler, der kan gøre livet meget nemmere for et menneske med problemer i hverdagen.
Det kan fx være svært for et menneske at spise med kniv og gaffel. Måske pga. Parkinson. En spiserobot er derfor et velfærdsteknologisk hjælpemiddel, som denne person kan bruge i sin hverdag. Spiserobotten vil nemlig frisætte personen til selv at kunne bestemme, hvornår han eller hun skal spise. Han behøver ikke at vente på, at der kommer et andet menneske og hjælper med spisningen på et bestemt tidspunkt. Og her er det essensen af velfærdsteknologien ligger: Den sigter på at frisætte mennesker, der ellers ville være afhængige af andre, til selv at kunne klare sig i hverdagen. Og det er vist nok det, de fleste gerne vil kunne: Klare sig selv, uden at skulle være afhængig af andre – eller belemre dem med pligter, som de ikke har tid til.
