Din daglige rutine starter med, at du løber en tur. Ofte en tur på mellem syv og ti kilometer. Det tager dig ca. en times tid. Du er i rimeligt god form. Men så her i morges, da du var ude og løbe, kunne du mærke en smerte i hælen. Det skete lige da, du var nået ned til søen. Du stoppede ved bænken og fik taget løbeskoen af. Tjekkede, om der måske var en lille sten i skoen. Det var der ikke. Du fik den på foden igen og løb videre. Men ikke helt med den samme ubekymrede fart. Du var lidt forsigtig med, hvordan du satte foden for hvert skridt. Hjemme igen tjekkede du igen sko og strømper for sten – der var ikke en eneste. Smerten var der dog. Og du begyndte at undre dig.
En skade?
Du har hørt om, at hvis du træner for meget, kan du udvikle en hælspore eller andre skader i fødderne og på benene. Du mener sådan set ikke, at du har trænet for meget. Og det har du heller ikke. Men du har ikke taget højde for en ting: Du er ikke længere helt ung.
Det siges, at fra vi er ca. 30 år gamle, begynder vores krop at blive mindre modtagelig for ekstrem belastning. Det betyder ikke, at vores krop forfatter eller bliver svag – det er snarere sådan, at vi skal være mere opmærksomme på, hvordan vi træner. Med alderen bliver vores kroppe mindre elastiske, og senerne samt muskulaturen behøver længere tid til at restituere sig efter hård træning. Der vil være nogle ting, som vi bliver mere modtagelige overfor – fx kulde, og især overbelastninger et eller andet sted på kroppen.
Du har måske en genetisk disposition for at udvikle små inflammationer, når du bruger din krop intensivt. Og dette kunne være det første tegn på netop det. Du er nemlig ved at udvikle en hælspore. Helt rigtigt gættet af dig. Det er dog ikke grund nok til, at du skal opgive din træning helt. Du skal måske bare lægge lidt om på måden, du træner på. Det kan være, at du skal gå en lang tur i stedet for at løbe den. Det kan være, at du skal gå to gange dagligt i stedet for kun at løbe hver morgen. Det skal du finde ud af i samarbejde med din fysioterapeut.
Fysioterapi mod hælspore
Ja, du skal til en fysioterapeut, som kan hjælpe dig af med den hælspore med øvelser og behandling, som du kæmper med lige nu. Og nej, det er ikke rigtigt, at hælsporer ikke kan kureres. De kan behandles meget effektivt. Med tålmodighed og nogle særlige øvelser, som sigter på at træne muskulaturen omkring den sene nede under hælen – plantar fascia – som lige nu er udsat for betændelse, kan du få lindring og genopretning. Mange terapeuter og patienter har gode erfaringer med, at hælsmerter kan reduceres betydeligt gennem målrettet træning og korrekt belastningsgradation. Så tro nu ikke, at du bliver invalid. Det gør du ikke.
Armen gør ondt
For en uge siden gik du til lægen. Smerterne i armen var bare for voldsomme. Du havde ikke kunnet sove – og ja, det var en overvindelse at få ringet lægen op. Du bryder dig i det hele taget ikke om at gå til lægen. Men du kom afsted, og han fik set på din arm. I lavede nogle øvelser, hvor han bad dig om at bøje både i albuen og i hånden. Han lavede også en ultralydsscanning og kunne bagefter konstatere, at du har udviklet en tennisalbue.
Lægen beordrede hvile til armen. Det, der er sket, er nemlig, at det fine system af muskler og sener, der binder albuens knogler sammen med resten af armen, har været udsat for overanstrengelse. Der er gået betændelse i strukturerne ved albuerne – specifikt ved senernes fæste på den ydre side af albuen.
Tennisalbue rammer mange
Din læge fortalte dig, at en tennisalbue ikke nødvendigvis fremkaldes af at spille badminton, tennis eller lignende. Den fremprovokeres af særlige bevægelser, der gentages mange gange – hvad enten det er sportsudøvelse eller daglige arbejdsfunktioner. Han fortalte også, at det tager ret lang tid for dig at komme af med en tennisalbue med behandling. Det har noget at gøre med, at det tager meget lang tid for især senerne at lære, at de er raske igen og dermed kan modtage pres fra fx vægt eller særlige bevægelser.
Strategi: Hvile først, så genoptræning
Du skal starte med at give tennisalbuen hvile. Det er det første og vigtigste skridt imod at bekæmpe den betændelse, der har etableret sig ved ydersiden af din albue. Det er denne betændelse, der sørger for, at du har smerter på ydersiden af underarmen. Hvile signalerer til din krop, at der ikke kommer belastning, og dermed sender hjernen signal om at reducere kroppens forsvarsmekanisme. Resultatet er, at inflammationen mindskes.
Men det tager altså ret lang tid, inden inflammationen forsvinder helt – typisk mellem 12 til 18 måneder ved mild til moderat betændelse, afhængigt af skadens omfang. Det er ikke noget, du kan fremskynde med medicin. Desværre. Det skal bare få lov til at fortage sig helt af sig selv ved systematisk hvile og gradvis genoptræning.
Når din genoptræning skal begynde, skal du væbne dig med tålmodighed. Det tager længere tid, end du tror. Senerne er ikke så lærenemme, som fx musklerne er. De har brug for tid til at tilpasse sig igen. Og det er senerne, du skal passe særligt godt på. De kan nemlig sprænges, hvis de bliver overbelastede for tidligt. Og så er du virkeligt på den. Det vil tage endnu længere tid for din tennisalbue at komme sig, hvis du også skal døje med en sene, der er sprængt.
Din fysioterapeut vil naturligvis guide dig igennem hele genoptræningsforløbet. Der vil være øvelser, som du selv skal lave derhjemme – og du vil også få vejledning ansigt-til-ansigt. Det er det sikreste: så kan du være sikker på, at du laver dine øvelser korrekt, uden at belaste vævet omkring albueleddet for meget. Progression er vigtig, men den skal være langsom og kontrolleret.
