Nu er der nok ikke nogen grund til, at du bliver chokeret. Men jeg er chokeret. Det, der chokerer mig, er, at mange mennesker er totalt ligeglade med deres boligs tilstand. Ja, de vil have alle goderne, men de vil bare ikke gøre noget for at få dem. De forlanger, at de bliver leveret til dem – gratis. Hvor ofte hører jeg ikke om, at staten har fejlet. Der har været oversvømmelse i området, hvor deres bolig ligger. Men har de selv gjort noget for lige at tjekke, at kloakafløbene ikke er totalt tilstoppede, fordi de ikke gad at feje blade væk i de sidste 3 år?
Fælles ansvar
Har vi ikke alle sammen et ansvar for fællesskabet? Og involverer det ikke, at vi passer på vores bolig og vores fællesarealer? Fx vejene, parkerne, stierne osv. Ja, jeg spørger bare. Og jeg kan godt afsløre, at jeg kender en del mennesker, der endnu ikke har taget deres ansvar som boligejere helt alvorligt. Og når de nu får en varmeregning, der er steget med 200% siden sidst, så er det givetvis deres egen skyld. Har de fx sørget for at få deres hus isoleret ordentligt? Nej. Jeg kunne godt skrive det med store bogstaver. Men det vil jeg ikke. Jeg ved det bare.
Hvad kostede det ikke at handle tidligere?
Mange danske husejere havde en mulighed, som de helt enkelt ikke udnyttede. Indtil for kort tid siden kunne de med fordel have brugt håndværkerfradraget til at få lavet en isolering af hulmure, som de nu – her til vinter – godt kan mærke, ville være rar at have fået lavet dengang. Men nu? Hvor håndværkerfradraget ikke længere eksisterer, og hvor der hersker en alvorlig energikrise, sørger de for at få lagt lidt penge til side, så de kan lave den hulmursisolering til foråret? Nej. I stedet forlanger de, at staten betaler for deres hulmursisoleringer. Eller i det mindste giver et tilskud.
Det er symptomatisk for en holdning, hvor ansvaret for egen vedligeholdelse og energieffektivitet forskydes over på det offentlige – selvom energipriser stiger, og selv at der er konkrete muligheder for at handle.
Hvad er hulmursisolering egentlig værd?
Her er det vigtige at forstå: Hulmursisolering er ikke bare et nice-to-have. Omkring en tredjedel af varmetabet i dårligt isolerede boliger sker gennem væggene. Ved at få isoleret sin hulmur kan en boligejer forventeligt spare omkring 15–30% på varmeregningen hvert år – en ændring, som bliver mere følebar for hver gang energipriserne stiger.
Materialer som mineraluld, stenuld eller EPS-granulat bliver blæst ind i hulmuren og påvirker ikke husets udseende. Processen er relativ enkel: små huller bores i murfuger, isolering injiceres, og hullerne lukkes igen. Når det er gjort ordentligt af fagfolk, kan det vare 40–60 år uden væsentligt tab af isoleringsevne – så taler vi om en reelt langsigtet investering.
Økonomien: Tilskud og tidsværdi
Det er ikke helt rigtigt at sige, at der ikke er nogle muligheder. Byggepuljen tilbyder tilskud til hulmursisolering, typisk dækkende 15–40% af omkostningerne – dog skal ansøgning indsendes før arbejdet påbegyndes. Desuden gælder der muligheder for skattefradrag på arbejdslønnen under BoligJobordningen, der giver fradrag på op til 15.900 kr. pr. person i 2026.
For en gennemsnitlig parcelhus på 120–150 m² ligger investeringen mellem 15.000 og 30.000 kr., mens årlige besparelser typisk ligger på 3.000–5.000 kr. Det betyder en tilbagebetalingstid på omkring 6–7 år – og efter det punkt bliver energibesparelsen ren gevinst. Plusoptej at tilskud kan halvere eller mere af tiden, ligesom højere energipriser fremover gør investeringen mere attraktiv.
Er det krav eller ret?
Her må vi være ærlige: Jo, der er mange, der venter på offentlig hjælp. Men der er også mange, der har gjort deres lektier, søgt tilskud, regnet på økonomien og taget beslutningen. De er måske ikke flertallet. Men de er der.
Det, der bekymrer mig mest, er ikke grådigheden – det er ligegyldigheden. Det er mennesker, der ikke engang spørger: “Hvad kan jeg gøre?” Det er mennesker, der opvarmer deres hus på samme ineffektive måde som deres bedstefar gjorde for 40 år siden, selvom de både kan og har mulighed for at handle.
Ja, jeg er bitter over kampagner fra staten og private selskaber, som skulle oplyse om vigtigheden af god isolering – og som er gået så grueligt galt. Hvorfor nåede de ikke til alle dem, der virkeligt kommer til at fryse til vinter? Men det svar er også enkelt: Fordi mange mennesker simpelthen ikke lytter, selvom løsningen ligger lige foran dem.
En hulmursisolering er en værdiforøgelse af ejendommen. Det er en investerering i eget velbefindende. Hvis mennesker ikke kan indse det – eller ikke vil indse det – ja, så må de acceptere konsekvensen: højere varmeregninger og et mindre komfortabelt hjem. Nogle ting kan staten ikke løse for dig.
