Cirka halvdelen af den voksne befolkning her i landet har søvnproblemer. Så er det sagt. Det er altså mange mennesker, der ikke får den søvn, som de har brug for, hvis de skal fungere i hverdagen.
Hvad holder dig vågen?
De fleste, som har problemer med at falde i søvn, har ikke nogen anelse om, hvad der udløser problemet. Først skal du finde kilden. Det kan være flere forskellige årsager, der arbejder sammen – eller blot én enkelt faktor, som er det afgørende.
Ofte ligger problemet i bekymringer eller stres. Du kan ligge og grubles over et problem – måske noget, der omfatter et familiemedlem, eller et problem på arbejdet. I så fald er problemet kilden til, at du ikke sover. Du kan gøre noget ved det. For eksempel at tale med din kollega eller en venlig familie medarbejder om problemet, så I finder en løsning sammen – og du ikke længere skal ligge vågen og tænke på det.
Hvorfor søvn betyder alt
Søvnproblemer er nemlig ikke harmløse at kæmpe med. Hvis du igennem længere tid sover rigtigt dårligt – eller slet ikke får tilstrækkeligt med søvn – sætter det dit hele system under pres. Din krop og hjerne har brug for søvn til at fungere korrekt.
Kronisk søvnmangel påvirker ikke kun dit humør den næste dag. Forskning viser, at personer, der konsekvent sover mindre end syv timer pr. nat, har øget risiko for at udvikle alvorlige helbredsproblemer. Det omfatter hjerte- og karforstyrrelser, højt blodtryk, diabetes og vægtstigning. Derudover øges risikoen for psykiske lidelser som depression og angst betydeligt.
Dit immunforsvar afhænger også af tilstrækkelig søvn. Når du ikke sover nok, bliver du mere modtagelig for infektioner, og din krop har sverre ved at håndtere inflammation. Over tid kan det udvikle sig til kroniske tilstande. Så få gjort noget ved det, der forhindrer dig i at sove. Læs denne artikel om hjælp til søvnproblemer.
Mulige årsager til dårlig søvn
Psykologiske faktorer
Stres, bekymringer og psykisk belastning er ofte hovedårsagen til søvnproblemer. Hvis du oplever, at dit sind ikke kan slappe af om aftenen, kan det være værd at prøve simple afslapningsteknikker. Nogle mennesker har gavn af at skrive deres bekymringer ned før de går til sengs, fordi det får hjernen til at slippe tankerne. Andre finder ro i meditation eller dybdegåelse.
Usunde vaner
Hvis det ikke er stres, der holder dig vågen, kan det være hverdagsvaner, der forstyrrer din søvn. Kaffe, te og energidrikke er de mest oplagte kandidater.
Kaffeins indvirkning på søvn
Kaffe holder dig vågen. Måske er det grunden til, at du ikke får tilstrækkeligt med søvn – og du er måske ikke engang klar over det. Koffein virker længere, end du tror. Det har en halveringstid på omkring 3-7 timer, hvilket betyder, at hvis du drikker en kop kaffe kl. 15:00, har din krop stadig halvdelen af koffeinet tilbage kl. 18:00-19:00. Når du til sidst går i seng kl. 23:00, er der stadig nok til at påvirke din søvn.
Forskning viser, at du ideelt set bør stoppe med at drikke kaffe omkring 9 timer før du går i seng. Det betyder, at hvis du skal sove kl. 22:00, bør du ikke drikke kaffe efter kl. 13:00. For mange mennesker kan selv små mængder kaffe sent på dagen reducere søvnvarigheden med omkring 45 minutter.
Mindre justeringer, stor forskel
Det kan være, at du kun skal lave små justeringer i din hverdag, så du får en betydeligt bedre søvn. Det er slet ikke utænkeligt, at du sagtens kan falde i søvn, hvis du ikke drikker kaffe efter kl. 13:00 eller 14:00. Koffeinen skal have tid til at komme ud af din krop, inden du går i seng.
Prøv det i mindst en uge – gerne to uger – så du giver din krop og hjerne tid til at vende sig til ændringen. Læg mærke til, om din søvn bliver bedre. Du kan også prøve at undgå kaffe fuldstændigt i nogle dage for at se, hvilken forskel det gør. Mange mennesker opdager, at deres søvn normaliserer sig hurtigt, når koffeinet er væk.
Andre søvnforstyrrende faktorer
Ud over kaffe er det værd at undersøge andre daglige vaner. Skærmtid sent om aftenen, øl eller andet alkohol før sengetid, og et varmt eller larmende sovværelse kan alle påvirke søvnkvaliteten. Hvis du ikke kan finde årsagen selv, kan det være værd at tale med din læge.
